
Billedkunstner
Hestkøb Vænge 25, 3460 Birkerød
Mobil: 26 24 84 84
Mail: lisbeth@soendergaard-co.dk
ABSTRACT STORIES
Energi, inspiration, farver, glæde og lys flyder ud af mine hænder, når jeg arbejder på kæmpe lærreder både ude og indenfor. ABSTRACT STORIES er titlen på min abstrakte udstilling i eksplosiv stil, hvor beskueren skal fordybe sig og finde ansigter, figurer, landskaber og måske egne følelser og oplevelser.
Jeg arbejder også stadig med malerier med titlerne: BUZZING SUMMER, HELLO SPRING OG MOMENTS… (Se nederste 6 fotos)
Jeg nyder processen, når jeg arbejder abstrakt i de første mange lag, hvor jeg eksperimenterer med spændende farveblandinger. Her opstår fantastiske strukturer, dybde, bevægelse, energi, liv og eventyr. Jeg bliver ved med at arbejde med farver i lag, indtil jeg genkender en følelse eller en oplevelse. Jeg forfølger det jeg ser, f.eks. skove, landskaber og blomster. Jeg vil have naturen med indenfor. De mange lag giver dybde, og får malerierne til at fremstå rustikke og eventyrlige.
BUZZING SUMMER: En sitren og en summen fra naturen i mine malerier med sommermotiver beskrives bedst med titlen: BUZZING SUMMER.
HELLO SPRING: Følelsen af foråret, der kommer med lys, liv og energi til os alle, vil jeg gerne fastholde med glade, farverige og energifyldte malerier med forårsblomster og abstrakte landskaber.
MOMENTS… beskriver nuet… det lille øjeblik, den stund eller tidslomme, som man oplever i naturen, når tiden står stille…
Kig forbi til Åbent Værksted, hvis du vil høre og se mere. Jeg har over 60 store og små værker hjemme, og du kan se, hvad jeg arbejder på i øjeblikket. Jeg glæder mig til at se dig.
